Spørgsmål og svar
Hvordan fungere det?
Når du har sendt din forespørgsel, så sender vi dig hurtigst muligt en mail hvor vi fortæller om der er en ledig bil den pågældende dato, samt prisen. Er der en ledig bil, så vil vi bede dig sende kopi af kørekort for chaufføren, samt indbetale leje samt depositum. Man får desuden 24 timer før ens tur, tilsendt en oversigt over de skader vi allerede har registeret på bilen ved lejens begyndelse, som man bedes gennemgå i forbindelse med afhentning. Måtte der være skader på bilen, man kan se der ikke er registrere, skal man straks billede dokumentere det og maile det til os. Husk at lejekontrakten skal tiltrædes og opbevares under al kørsel.
Konceptet
Konceptet er at man kan leje en varevogn i København og afleverer den igen i Århus eller omvendt.
Vi har ingen fysiske kontorer på vores lokationer – dvs. alt forgår online / på telefonen. Vi kommer dog og tjekker hver bil efter aflevering og sikre at bilen er i den samme stand som man modtog den.
Afhentning af varevognen
-
Modtag nøglen til varevognen, på det aftalte sted.
-
Kontroller, at der ikke er væsentlige fejl eller mangler på varevognen. Gennemgå den liste der er fremsendt inden kørsel, for at tjekke for fejl der måtte være på vognen som ikke allerede er registeret. Alle fejl der ikke tidligere er registeret skal affotograferes og sendes til info@gooneway.dk
-
Kontroller at varevognen er fyldt med brændstof.
Returnering af varevognen
-
Når varevognen skal afleveres, tages billeder af alle sider af varevognen, samt indvendig. Billeder sendes til info@gooneway.dk.
-
Send også billede af hvor det fremgår at varevognen er blevet fyldt med brændstof inden aflevering. Billede sendes til info@gooneway.dk
-
Læg nøgle i den nøgleboks der er opsat af udlejer ved afleveringsstedet, send billede af nøglen i nøgleboks til info@gooneway.dk.
-
Varevognen afleveres rengjort og tømt.
-
Varevognen anses først som returneret, når varevognen er afleveret på den aftalte lokation og der er sendt billeder af varevognen og nøgle i nøgleboksen til info@gooneway.dk
-
Varevognen skal tilbageleveres i samme stand som den er modtaget senest på returneringstidspunktet.
-
Forudsat at der er ledig kapacitet, kan du forlænge lejeperioden. Dette kan du gøre via kontakt til info@gooneway.dk du har først forlænget lejeperioden når der er modtaget en bekræftelse herpå.
-
Ved for sen returnering trækker udlejer den ekstra leje fra depositummet.
-
Har du ikke indgået skriftlig aftale med GoOneWay.dk om at forlænge lejeaftalen, kan GoOneWay.dk sætte sig i besiddelse af varevognen gennem en umiddelbar fogedforretning uden sikkerhedsstillelse og for din regning.
Hvilken varevognstype?
Vi kører med følgende varevognstype Peugeot Boxer HDI 2.00 L3H2 (med tre sæder)
Udvendige mål på varevognen er:
Længde 599,8 cm, brede inkl. sidespejle 269 cm (ekskl. sidespejle 205 cm) og højde 252,2 cm.
Indvendige mål på varevognen er:
Længde 355 cm, brede 187 cm og højde 193 cm.
Der er 2 fastsurringsringe i bunden.
Kørekorttype
Det kræver et almindeligt kørekort B for kører vores varevogne.
Lokationer
Århus, Egå
København Ø
Hvornår kan man afhente og aflevere?
Varevognen kan afhentes og afleveres når som helst. Husk billede dokumentation af bilen, fuld tank, tømt og rengjort bil.
Kan man tilkøbe ekstrafører?
Ja, det er muligt at tilkøbe ekstrafører 100 kr. pr. leje.